Saxofonisten og komponisten Mads Hansen er en kendt skikkelse i dansk jazz, og hans varme lyd bærer præg af både Stanley Turrentine og Michael Brecker, men med et helt personligt udtryk. Anmelderne har kaldt ham en funky romantiker.
Her møder han pianisten Henrik Gunde, en af dansk jazz' store improvisatorer. Sammen med Jeppe Skovbakke på bas og Andreas Svendsen på trommer bliver det en fuldendt kvartet.















