Lise Steffensen viser sin billedserie "Drømme har vinger", hendes første samling malerier på lærred. Værkerne er udført i akryl og er personlige fortolkninger af dyrene og naturen omkring Skovlunde, ikke naturalistiske gengivelser.
Lise har i mange år arbejdet med musik og børnekultur sammen med sin mand, men har de senere år taget sin gamle passion for at tegne og male op igen. Serien tog form, da hun begyndte at medbringe en skitseblok på sine ture og tegne de dyr og landskaber, hun mødte undervejs.
Ved fernisering kan du møde kunstneren, høre hende fortælle om sine værker og nyde en kop kaffe. Der er også mulighed for at få et postkort med et udvalgt motiv med hjem.












































































