Har du et barn eller en voksen med masser af energi og lyst til adrenalin? Så kan dirtjump, mountainbike og BMX-træning hos Holmen Dirt være noget for dem.
Træningen handler om cykling, men også om hygge, frihed til at være sig selv og fællesskab. Der er plads til både dem, der vil tage cyklingen seriøst, og dem, der primært er med for at hænge ud, få nye venner eller styrke de venskaber, de allerede har.
Holmen Dirt lægger vægt på, at trænerne er erfarne BMX- og dirtjumpryttere.




















































