Olivia er en original dansk musical, der følger en gymnasieelev i 3.G, som kæmper med angst. Efter sin mors mystiske død flytter hun og hendes far til Køge, en by hvor mange kvinder engang blev brændt som hekse.
Her begynder uforklarlige ting at ske. Olivia opdager nye sider af sig selv, magien bliver sat fri, og hemmelighederne begynder at smuldre, mens mørke kræfter kommer tættere på. Forestillingen handler om at finde sig selv og slippe sin frygt, og den er skabt til at tiltale publikum på tværs af generationer.














































