Pixie er en ny musical for unge og voksne om studentertiden, hvor en ung pige gør alt for at passe ind i vennegruppen "disciplene", indtil hun pludselig ikke længere bliver inviteret med. Forestillingen handler om, hvor langt man er villig til at gå for at høre til, og hvem man er uden sine venner.
Musicalen er skrevet og komponeret af den 24-årige Sofie Riis Endahl og byder på et hurtigt tempo, ørehængende sange, trekantsdrama, studentergilder og længslen efter at blive set. Medvirkende er Line Weien Hoffmanns, Mira Balloli, Nicoline Wiberg, Philip Lambæk Visholm og Mathias Bautista Hartmann. Instruktionen står Pelle Koppel for.








































