Vil du lære at skrive dialog, der fanger læseren? I denne skriveworkshop arbejder forfatter Marie Louise Cornelius med konkrete værktøjer til at undgå fyld og skabe replikker med bid. Der trækkes på undertekstens kraft og metoder fra teatret, så scenerne bliver levende og vedkommende, uanset om du skriver til teater, film eller bøger.
Workshoppen er for alle, og der er plads til øvelser og oplæsning, så du selv mærker, hvordan ord virker på scenen. Marie Louise Cornelius har skrevet feelgood-serien Hjerteblink og slægtsromanserien Mellem lys og skygge og Bag facaden af Glas, og hun har tidligere undervist både voksne og børn i at skrive.


















































