Spirekoret hjertelyd er et børnekor for børn i 1.-2. klasse, der synger og leger med lyd. Koret arbejder med nykomponerede hjertesange, klange og rytmer, og børnene lærer, hvordan stemmen kan være beroligende i en travl verden.
Koret ledes af Sara Grabow, uddannet sanger og sangpædagog fra Rytmisk Musikkonservatorium, med mange års erfaring med musik, teater og historiefortælling. Hun har tidligere udgivet musikfortællingen Sophia & Regnvejrsdyret for børn i alderen 4-9 år.







































































