Et springhold for piger i børnehaveklassen og 1. og 2. klasse, der elsker at springe. Træningen står på kølbøtter, håndstand, vejrmøller og meget mere.
Holdet er åbent for alle niveauer, og det er ligegyldigt, hvor barnet starter. Det er et godt fundament for at udvikle sig i gymnastikken.
I slutningen af sæsonen deltager holdet i foreningens lokalopvisning, og barnet får en t-shirt, som er inkluderet i prisen.







































