Har du tøj i skabet, som du aldrig tager på? Her lærer du at give det nyt liv og personlighed ved at lappe, sy og brodere. Du får ideer, tips og hjælp til at ændre dit gamle tøj, så det igen bliver et af dine yndlingsstykker.
Undervejs udforsker I kreative teknikker som upcycling, synlig stopning, reparation og redesign, og I laver også små håndlavede produkter. Der er plads til alle, også hvis du ikke har syet før, og du arbejder i dit eget tempo i et roligt og trygt fællesskab. Workshoppen undervises af Lærke Dramshøj.


































