Tag over er en åben aften for unge, der vil skabe, reparere og udfolde sig kreativt i det gamle Middelgrundsfort. Man kan arbejde med det, man har lyst til, fx projekter, ideudvikling, strikning, syning eller bygning, og der er ungeværter til stede, hvis man har brug for hjælp til at komme i gang.
Formatet er uforpligtende og åbent, og man må gerne komme med egne idéer til at facilitere en aften. Øen har blandt andet keramikstudie, lydstudie, bibliotek og værksteder, og arrangementet er et sted til at være med til at vedligeholde fortet i fællesskab.

















































