Teatret Lampe fortæller en poetisk og børnevenlig version af Charles Dickens' klassiske historie om den gnavne Scrooge, der elsker penge og hader julen. Forestillingen handler om at gøre noget for andre, og om at julen er hjerternes fest.
Én skuespiller står for hele fortællingen. Undervejs bruges overraskende objekter, flot skyggespil og nykomponeret julemusik, inspireret af julens salmer og sange.

























































