Hvem har egentlig magten, og hvordan får man den? Det spørger “Who Run The World?”, et uregerligt teatereksperiment med ni selvstændige episoder, hvor fire skuespillere forsøger at besvare spørgsmålet fra hver sin vinkel. Forestillingen er ny dansk dramatik og rock'n'roll-teater uden sikkerhedsnet.
Medvirkende er Niels Ellegaard, Nanna Cecilie Bang, Vigga Sidenius Guldhammer og Tobias Leander. Instruktør er Henrik Grimbäck. Scenografi, kostumer og handling udvikler sig fra uge til uge og skabes undervejs, så hver aften bliver lidt anderledes.

























































