The Escape Room er ikke et traditionelt escape room, men et surrealistisk eventyr i din egen indre verden, hvor identitet, kontrol og virkelighed gradvist opløses.
Scenekunstgruppen Tlön har taget udgangspunkt i det kunstneriske holds egne erfaringer med eksistentiel angst, alvorlig sygdom og kønstransition. Resultatet er en fortryllende og humoristisk oplevelse, der inviterer publikum ind i det ukendte. Inspireret af surrealismen handler værket ikke om at flygte fra virkeligheden, men om drømmen som en form for modstand.
Medvirkende er Linda Forsell, Adrian Kautsky og Ambrose Watts.































































