Aftenkoret er et åbent kor, hvor alle kan være med, uanset hvor godt de synger i forvejen. Der synges mest pop med gode melodier, og koret ledes af korleder og organist Birgitte Stage.
Repertoiret er blandet. Der øves blandt andet tre nye Kim Larsen-sange til en kommende Kim Larsen-sangaften, og koret begynder også at forberede Shubidua til en sangaften i foråret 2027. Derudover står sange fra Højskolesangbogen og numre, Birgitte eller korets medlemmer selv finder, på programmet. Nogle sange har flere stemmer, men de er ikke svære at være med på.













































