Bæverne er en spejdergruppe for børn i 0. og 1. klasse, og de bliver ledet af en flok unge ledere, der selv synes det er sjovt at lege, lære og snakke med børnene. Målet er et godt fællesskab mellem ledere og spejdere.
Her bruges masser af temaer og fantasi. Der kan rejses til fremmede planeter, bygges bål sammen med en indianer eller bindes knob som en pirat. Undervejs lærer børnene færdigheder, de kan bruge i hverdagen. Arrangementet er en gratis prøvetræning, så det er en let måde at prøve det af på.

















































