Er du på barsel og har lyst til fordybelse, fællesskab og gode samtaler med andre voksne? Så er "Barsel & Bøger" på biblioteket noget for dig. Her er der plads til bogsnak, kaffe og fællesskab, og du behøver ikke at forberede dig på forhånd.
Hver gang tager samtalen et nyt emne op, fx søvn, identitet eller frihed. Bibliotekaren indleder med et kort oplæg og højtlæsning, inden I går i gang med den fælles snak. Du får også bogtips til både store og små.





















































