Drømmer du om at lave egne 3D-modeller til spil, 3D-print, animation eller film? Så er Blender et oplagt sted at starte. Programmet er gratis og rummer mange muligheder, men det kan virke uoverskueligt at komme i gang med.
På dette kursus bliver du ført gennem de grundlæggende værktøjer og teknikker trin for trin. I skal blandt andet lære at bygge en model op fra bunden, og I arbejder også med teksturering og rendering, så modellerne kan få farver, materialer og et færdigt visuelt udtryk.
Kurset er til nybegyndere og letøvede, og tempoet er lagt, så alle kan følge med. Er du nysgerrig på 3D for første gang, eller drømmer du om at føre dine egne idéer ud i den digitale verden, er du velkommen.



























































