Straylight.band tager publikum med ind i Bob Dylans univers med et show, der bygger på et udvalg af hans mange sange. Alle tekster vises på storskærmen, så det er nemt at følge med, også for dem der ikke kender sangene udenad.
Mellem numrene fortæller bandet om Dylans liv og om sangenes indhold med ord, billeder og videoklip. Dylan spænder bredt musikalsk, fra country og folk til rock og blues, og hans sange handler om forandring, samfund, kærlighed og krig. Det er en aften for både fans og nysgerrige.
Straylight.band består af seks musikere, der har en fælles baggrund i Amager Gospelkor og har spillet sammen siden 2013.
























