Straylight Band tager publikum med ind i Bob Dylans poetiske univers i showet Things Have Changed. Her blandes live musik, fortælling, billeder og filmklip.
Gennem 12 udvalgte sange får man indblik i Dylans liv, og i hvordan sangene er blevet til og hvad de handler om. Det drejer sig om forandring, engagement, samfund, kærlighed og krig, og om de gamle helte, banditter og Jesus, der dukker op i hans sange. Bandet fortæller også om sangenes betydning, en opgave Dylan selv ikke altid ville tage på sig.



















































