Dansk Danseteater for Børn inviterer 7-9-årige på en danseoplevelse i børnehøjde, inspireret af kompagniets forestillinger. Forløbet består af tre sessioner, hvor børnene både ser små smagsprøver fra forestillingerne og selv bevæger sig gennem kreative lege fra forestillingens univers.
Undervejs går turen gennem sanselige landskaber og forhindringer, og børnene laver superheltedueller, fantasifulde kropsskulpturer og transformerer sig til drømmere. Indholdet skifter fra gang til gang. Forløbet afsluttes med, at forældrene kommer med op i studiet og danser sammen med børnene. Forløbet er inspireret af forestillingen DRØM, skabt af Tiny Dancer i co-produktion med Dansk Danseteater.
































































