Mor, baba, storebror og lillebror flytter ind i en forstad, hvor familien ser lykkelig ud og inviterer naboerne til risgryde og hygge. Men bag de nedrullede persienner er det baba, der er konge, og han forsøger at styre alt. Når han er utilfreds med sine sønner, minder han dem med jævne mellemrum om, at det var en fejl, de blev født.
Forestillingen følger brødrene, der glider længere og længere fra hinanden, hver mod et fællesskab, der giver dem det, de savner: kærlighed og anerkendelse. Det er en ny dansk dramatik, der kredser om en splittet tilværelse.
Alexander Mayah Larsen og Kasper Dalsgaard medvirker og har også stået for instruktionen. Lasse Jacobsen er den tredje på scenen.






















































