Denne musikalske breathwork- og meditationssession inviterer dig til at slippe stress og finde tilbage til nuet. Pernille C. Lotus guider gennem åndedrætsarbejde, hvor fokus er på at mærke kroppen, give slip på spændinger og skabe større ro i sindet.
Live musik er en central del af oplevelsen. Aura Dione medvirker med sin vokal under meditationsdelen, mens Alexander Brown står for musikken under breathwork-delen. Sessionen er bygget op i to dele, så du både bliver ført gennem en dybere åndedrætsrejse og efterfølgende får en mere beroligende meditation.

































































