Har du set Stranger Things og lyst til selv at sætte dig ved spilbordet? Her kan du prøve Dungeons and dragons under ledelse af den professionelle dungeon master Sebastian Alberdi.
Eventet er en kampagne, altså et sammenhængende forløb over flere gange, hvor deltagerne følger den samme historie. Hvis du er i tvivl, om spillet er noget for dig, kan du deltage uforpligtende i en prøvesession først.












































































