Psykologisk entertainer og foredragsholder Niels Krøjgaard undersøger, hvor meget andre mennesker kan påvirke os, uden at vi selv opdager det. Foredraget starter med et manipulationsshow, hvor han blander ægte psykologi, svindel og showmanship, så publikum kan mærke på egen krop, hvor let vores sanser og vurderinger kan påvirkes.
Efter showet skifter aftenen til forskningen bag. Med afsæt i psykologiprofessor Robert Cialdinis seks principper for påvirkning får publikum indblik i, hvorfor mennesker siger ja, og hvilke mekanismer der styrer vores adfærd. Fokus er på at forstå mekanismerne og bruge dem etisk i mødet med kunder, kolleger og samarbejdspartnere. Niels Krøjgaard har mange års erfaring med nonverbal kommunikation og manipulation, blandt andet med undervisning af politifolk og opgaver for PET.

































































