Et kursus for dig, der er nysgerrig på det filmiske format og gerne vil skrive din egen kortfilm, selvom du endnu ikke ved, hvor du skal begynde.
Vi taler om blandt andet plotstruktur, udvikling af idéer, god dialog og karakteropbygning. Der er særligt fokus på kortfilm: I ser kortfilm og læser manuskripter, som bruges til at diskutere de dramaturgiske begreber. Undervisningen indeholder desuden en række skriveøvelser, der tager afsæt i dine egne idéer, uanset hvor færdigudviklede de er.




































































