Er du træt af tykke murstensromaner og har svært ved at finde tid til at læse? Så er De korte bøgers klub et tilbud for dig. Klubben samler læsere om tre nyere romaner, der hver især har meget at fortælle.
Hver bog har sin egen mødegang, og de tre møder ligger fra september til november. Bøgerne, der læses, er:
- Amalie Langballe: Elskende
- Jacqueline Harpman: Jeg som aldrig har kendt mænd
- Geir Gulliksen: Historie om et ægteskab
Hver mødegang ledes af en af bibliotekets formidlere, som står for den bog, der læses.


































































