Tag over er en gratis aften for unge på Ungdomsøen i det gamle middelgrundsfort. Her kan du arbejde med egne projekter eller bare prøve noget nyt, fx at strikke, sy, bygge eller reparere.
Formatet er uforpligtende og åbent. Har du en idé, du gerne vil facilitere for de andre, er du velkommen til at skrive til arrangørerne. Der er altid ungeværter til stede, hvis du har brug for hjælp til at komme i gang. Øen har blandt andet keramikstudie, lydstudie, bibliotek og værksteder.





















































































