Krimi Læseklub er et læsefællesskab for alle, der holder af kriminalromaner. Her læser man både nye bøger og klassikere, og også bøger, der ellers er gået under radaren.
Medlemmerne vælger selv sæsonens bøger. Til efteråret står blandt andet romanerne Døden mellem linjerne af Elly Griffiths, Mord i Paris af Matthew Blake og Efterfølgeren af Mikkel Birkegaard på listen.


















































