Børn mellem 7 og 14 år kan prøve karate på et ugentligt hold i Kildeskovshallen. Holdet er et lege- og udfordringsbaseret forløb, hvor børnene træner balance, koordination og finmotorik, og hvor opmærksomhed, koncentration og respekt for andre er en del af undervisningen.
Holdet kører under Charlottenlund Shotokan Karateklub, der også har hold for voksne på alle niveauer.




























































