Sjowsjip er en træningsaktivitet med sjippetove, hvor man dyrker rope skipping. Træningen kombinerer en grundtræning med styrke, puls, balance, koordination, rytme og smidighed med sjipning og leg med tovene.
Der arbejdes med tricks i eget tov, hjul hvor tove deles, double dutch med to lange buetove, traveller hvor deltagerne fanger hinanden i tovene og speed, hvor der sjippes på tid. Man kan forvente en svedig og varieret time, og holdet passer både til nybegyndere og til dem, der allerede kan lidt.





























































