Amager Demons inviterer til træning for U16-spillere i Development-rækken, hvor amerikansk fodbold spilles efter de fleste af de almindelige regler. Holdet er ved at blive mere specialiseret, og spillerne går mere op i resultater, samtidig med at sammenhold og godt kammeratskab stadig vægtes højt.
De fleste på holdet har spillet i nogle år og arbejder med avancerede teknikker og fælles styrketræning. Nye spillere er dog velkomne til at starte og lære sporten fra bunden. Holdet deltager i en efterårs- og en forårsturnering med point, resultater og finale mellem de to bedst placerede hold.
































