Skal du snart være mor og ønsker du at føle dig tryg til den første amning? Hos Najell på Gl. Kongevej underviser Pernille Jessen i ammeforberedelse, der giver dig redskaber til en rolig start på amningen.
Pernille er sygeplejerske, certificeret ammeterapeut og mor til tre. Hun står bag Mama Flow, hvor hun vejleder gravide og nybagte familier i amning og støtte før og efter fødslen.
- Hvordan du forbereder dig på amningen allerede før fødslen
- Den første amning, hud-mod-hud og babyens sutteteknik
- Dagene efter fødslen, når mælken løber til
- Forskellige ammestillinger, med Najells graviditetspude som støtte
- Partnerens rolle i at skabe tryghed
Eventet afholdes på dansk. Du er velkommen til at tage din partner eller en veninde med, men hver person skal have sin egen billet. Der er snacks og forfriskninger, og alle deltagere får en lille gave fra Pernille.




















































