Midt i Dragørs gamle bydel på torvet Badstuevælen kan du gå rundt mellem de små juleboder og finde julegaver til dem, du holder af. Mange af boderne byder på pandekager, gløgg og anden mad og drikke, så det er et godt sted at tage en pause i julestemningen.
Markedet startede som kulisse til DR's julekalendere Tidsrejsen og Tidsrejsen 2, der foregik i Dragør, og det kan mærkes i stemningen.

























































