Grøndalslund Kirke og Sognegård inviterer til den årlige julestue, arrangeret af menighedsplejen. Det er en forsmag på julens hygge, med gløgg og æbleskiver og hjemmelavede delikatesser til salg.
Der er mulighed for at finde jule- eller kalendergaver blandt de mange håndlavede produkter, og minikonfirmandernes bod er også en del af dagen. Du kan prøve fiskedammen, dekorationsværkstedet, FDF's bålaktiviteter og tombolaen med præmier fra lokale erhvervsdrivende. Alle indtægter fra dagen går til julehjælpen.







































































