Filmaften i Adventskirken, hvor Grøndalskirken og Adventskirken skiftes om at vise film og give tid til efterfølgende snak om oplevelsen. Aftenens film er Drømme (Kærlighed) (Sex) af den norske instruktør Dag Johan Haugerud, og den indledes med en introduktion af Camilla Diderichsen.
Filmen følger den 17-årige Johanne, der forelsker sig i sin fransklærerinde og begynder at skrive alt ned, hun oplever. Da hendes mor og bedstemor læser dagbogen, bliver de først chokerede over de intime beskrivelser og siden fascinerede af dens litterære kvaliteter. Filmen rejser spørgsmål om, hvad der egentlig er sket mellem Johanne og læreren, og om dagbogen skal udgives som bog. Filmen vandt Guldbjørnen i Berlin.

































