Hvilken sang er den bedste? Mads Axelsen, der i mere end 12 år har delt musik som radiovært og DJ, inviterer til en aften om de sange, der har sat spor i os, skabt minder og fået os til at føle noget særligt. Her handler det om personlige favoritter, oversete perler og udødelige klassikere.
Aftenens gæst er artist, sangskriver og instrumentalist Barbro. Barbro har udgivet debut-EP'en Barbro (2021), debutalbummet Bad Choices (2023) og albummet Crossfade (2026), og de har tidligere spillet på Roskilde Festival i 2025 sammen med Mija Milovic i duoen Big Fan. Hvis du vil høre Barbro live igen inden længe, spiller de også en koncert for fire mennesker i ‘Et rum at vente i’ på Officinet 12. november.


































































