Lektor emeritus Claus Jensen tager dig med til Gotland, den smukke og spændende ø ud for den svenske østkyst. I ord og billeder får du øens tidlige historie og et bredt udvalg af seværdigheder.
Foredraget dykker ned i de enestående gotlandske billedsten og de lige så enestående døbefonte, som i tidlig middelalder blev en succesfuld eksportvare til hele Østersøregionen, ikke mindst Danmark. Til sidst høres om, hvorfor Asger Jorn var så fascineret af Gotland, og hvorfor han valgte at blive begravet på kirkegården i Grötlingbo.
Det hele er en del af Tirsdagscafé, hvor der også er fællessang og kaffehygge.

















































