Tumlingemusik er et musikalsk tilbud for de allermindste, hvor børnenes glæde ved at synge og bevæge sig står i centrum. Der synges, danses, løbes og sanses, og med små instrumenter og rekvisitter deltager både børn og voksne i fællesskabet i kirkens smukke rum.
Anne-Mette Riis, som er musikpædagog, leder tumlingeholdene i Kristkirken. Tiltaget er for børn mellem 1 og 3 år sammen med deres forældre, bedsteforældre, dagplejere eller andre voksne. Man får et fælles repertoire af sange, salmer, rim og remser, som også kan bruges hjemme.






















































































