Har du en tekstil, en elektronisk enhed, noget mekanisk eller et IT-problem, der trænger til en reparation? Til Repair Café står frivillige fiksere klar til at hjælpe dig, så du kan få ting til at virke igen i stedet for at smide dem ud.
Caféen er en non-profit reparationscafé, drevet af en stor gruppe frivillige, der brænder for at gøre hverdagen mere bæredygtig. Den er en del af det landsdækkende Repair Café Danmark og er skabt i samarbejde med Telefonfabrikken - Gladsaxe Kulturhus og Gladsaxe Bibliotekerne.











































