Et hold for piger mellem 8 og 14 år, der har lyst til at være med i et hyggeligt fællesskab omkring bordtennis. Træningen lægger vægt på boldføling, bevægelse, balance, kropskontrol, koncentration og samarbejde med de andre piger på holdet.
Der er også fokus på trivsel og på at udvikle personlige kompetencer, som pigerne kan bruge i andre sammenhænge. Når pigerne har fået styr på det grundlæggende, kan de træne videre på andre hold med mere bordtennisteknisk træning, hvis de har lyst til at spille mere.




















































































