Koret Concentus inviterer til en julekoncert i Frihavnskirken, hvor repertoiret henter julesange fra mange lande. Inspirationen kommer fra korets medlemmer, der har vidt forskellige nationaliteter, så koncerten byder på sange på dansk, svensk, katalansk, polsk, fransk, færøsk og mange flere sprog.
Det er ikke kun koret, der synger. Publikum inddrages i fællessang med kendte og elskede juleklassikere, og det er en god måde at komme i julestemning i den sidste uge op til jul.




































































