Strikkefællesskabet Dåbskludestrik samles i Tårnby Kirke for at strikke dåbsklude, som dåbsbørn får med hjem fra dåben som et minde. Her er plads til både erfarne strikkere og dem, der bare har lyst til at sidde med andre og strikke.
Overskuddet fra det, der strikkes og sælges på Tårnby Julemarked og Korsvejsmarkedet, går til Menighedsplejen, som hjælper personer i sognet med akut behov for støtte, blandt andet til at fejre jul eller konfirmation. Har du strikkeprojekter, du ikke skal bruge, modtager gruppen dem gerne.









































































