En anderledes byvandring gennem det lidt mindre rosenrøde København, med historiske fortællinger om kongerne til hest, kunsten i Københavns Soho og den nye Karen Blixen-statue.
Undervejs hører du om tiden, hvor Det Kgl. Teater kaldtes Rottereden, og om en fattig balletpige, der trodsede janteloven og blev en af Danmarks mest magtfulde kvinder. Du hører også om rebellen Marie Grubbes kamp for kærligheden og om Nyhavns blomstring og nedgang, hvor slagsmål var hverdag. Turen er en blanding af historie og underholdning med gode perspektiver på byen.















































