Laura Vejlby er en ung, energisk dansk popsanger og sangskriver, der med ærlige tekster og en imponerende stemme er ved at gøre sig bemærket på den danske popscene. Hendes sange tager udgangspunkt i virkelige oplevelser og følelser fra hendes eget liv, og de handler ofte om relationer, identitet og de øjeblikke, hvor følelserne fylder mest.
Laura er ikke vokset op med en klassisk musikalsk baggrund. Hun har skrevet sange, så længe hun kan huske, og lærte at spille på sin bedstefars klaver uden formel undervisning. Det har givet hendes musik et intuitivt og personligt udtryk, hvor ægtheden står i centrum.





































