Københavns Shakespeare Kompagni sætter Macbeth op i en ny, intim og berørende version. Stykket handler om den brutale og hensynsløse ambition, som driver Macbeth og Lady Macbeth til at myrde sig op til magten i det barske, magiske Skotland i middelalderen.
Forestillingen skildrer en magtsyg elite, der ikke skåner nogen for at nå sit mål. Over 400 år efter, at stykket blev skrevet, virker det stadig foruroligende aktuelt. Spillet foregår på engelsk i den originale sprogform.
Medvirkende er Marcus Christensen, Sarah Dahl Hasselgren, Christina Hildebrandt, Thomas Knuth-Winterfeldt og Joseph Sherlock. Joseph Sherlock står også for scenografien, og Sarah Dahl Hasselgren har kostumerne.















































































