Henrik Platz har sat ny musik til tre af 1900-tallets største stemmer i dansk lyrik: Nobelprismodtageren Johannes V. Jensen, den folkekære Jeppe Aakjær og den kosmisk interesserede Thøger Larsen. I dette koncertforedrag fortæller han om digtningen og bringer digtene til live i musik.
Digtene handler om naturen, social ulighed og kvinden som det ypperste i verdens skabelse, og de virker stadig aktuelle i en tid, hvor naturen er under pres, uligheden vokser, og kvinder fortsat kæmper for deres rettigheder. Aftenen rummer også fællessange fra Højskolesangbogen, så publikum kan synge med.
Henrik Platz optræder med fortælling, vokal og guitar, og Mikkel Uttrup spiller guitar.

















