The International Ballet Company Berlin opfører det klassiske juleeventyr om Marie, der får en nøddeknækker i gave en frostklar juleaften og sammen med den begiver sig ud i en magisk verden af vintersne, eksotiske danse og Slikkongeriget.
Balletten er bygget over Tjajkovskijs musik og Hoffmanns eventyr og byder på storslået scenografi, kostumer og akrobatiske optrædener. Snefnugdansen, hvor dansere hvirvler rundt på scenen som en snestorm, er et af højdepunkterne.



















































