Med en gratis omvisning kan du tage en sidste tur gennem dansk humor- og satirehistorie, inden STORMs nuværende udstillinger lukker for at gøre plads til nye. Guiden tager dig fra Grundloven i 1849 til i dag, fra Storm P. til Dirch Passer, og på vejen ser I nogle af de mest kendte værker, kunstnere og epoker inden for genren.
Omvisningen stiller spørgsmålet, hvad vores oldeforældre grinede af, og hvad vi selv griner af i dag. Den viser, hvordan humoren har udviklet sig og afspejlet sin samtid gennem generationer.





























































