Et kor for børn og unge i Hvidovre Kirke, hvor de synger sig ind i musikken med fagter, sanglege og kanons. Der arbejdes med både klassisk musik og pop, og koret øver frem mod koncerter og familiegudstjenester.
Der er ingen optagelseskrav, så man kan bare møde op og være med. Det er både sjovt og hyggeligt, og børnene lærer undervejs at læse noder og bruge solfa-systemet.

























































