Steve Reichs Drumming fra 1970-71 er et centralt værk i minimalismen, skrevet for slagtøj, sangstemmer og piccolofløjte. Det bygger på et enkelt rytmisk mønster, der langsomt forskydes og forandres, mens bongotrommer, marimbaer, glockenspiel, stemmer og piccolo lægger sig lag på lag.
Værket er blandt andet inspireret af Reichs studier af vestafrikansk trommespil og markerer et vendepunkt i moderne musik. Her opføres det af studerende fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium under ledelse af Johan Bridger.































































